Meget træ, mere vand – knap så mange skibsbyggere.

Meget træ, mere vand – knap så mange skibsbyggere.

Onsdag morgen var det en decimeret flok, der trak arbejdstøjet – 5 voksne og 2 børn tilbage på Kalvø. Men når byggeriet er så godt i gang, skal der mere til før man mister modet.
Så det andet af de agterste stævnbord i 7. bordgang blev nittet færdigt mens de to forreste tog form.
Den første sektion af dækket blev også monteret og testet – længere diskussion over den sene frokost affødt af hvordan de noget tynde dæksplanker buede under Hanne…
Men efter lidt snakken frem og tilbage fandt Inez opskriften på hvordan vi gør dem tykkere uden at de bliver grimmere, og her til aften er prototypen på de kraftigere og falsede dæksstykker på plads i skibet.

I forstævnen også stor aktivitet med de to forreste stævnbord, som kom op og ned, blev høvlet, passet til og kigget på.
Som mørket faldt på og regnen ligesådan, blev begge bordgange båret i kælderen hvor de kan overnatte i tørvejr før de skal gøres færdige og (7-9-13) monteres.

Aftenen bød på forstærkninger, dels i form af et solidt måltid, dels i form af Michael, som straks blev forelsket i den gavebod af gamle økser mm. som nogen venligt har lagt til os.

Og i nat skal der soves som lige så mange sten!

Karl

Comments are closed.