Påskelejr og GF ift. Corona
Kære medlemmer af Kalvø Vikingeskibslag. Bestyrelsen har været samlet for at diskutere vores aktiviteter – eller mangel på samme – i lyset af COVID-19 situationen. Den første beslutning vi har taget, er at udskyde klargøring og søsætning af vores skib til efter regeringens næste udmelding vedrørende forsamlingsforbud d. 5. april. Umiddelbart efter vil bestyrelsen samles og beslutte hvordan klargøring og søsætning skal udføres i praksis. Angående vores generalforsamling, kan den ikke umiddelbart blive til noget, da landets nuværende lovgivning forhindrer os i at følge vores vedtægter. Vores umiddelbare plan er at indkalde til en generalforsamling, når forsamlingsforbuddet igen hæves til 100 personer. Vi vil dog gerne afvikle et orienterende virtuelt møde, hvor vi kan gennemgå nogle af de punkter, vi plejer at berøre på generalforsamlingen – formandens gennemgang af året, præsentation af regnskab og medlemsstatistik og en orientering om kraningsudvalgets virke. Vi foreslår at gøre det lørdag d. 27/3 ud på eftermiddagen, men vil selvfølgelig kun gennemføre det, hvis der er interesse for det. Derfor må I gerne melde tilbage på immetilmeldinger@hotmail.com inden 20. marts, hvis det er et arrangement, I gerne vil deltage i. Vi ses snart. Bestyrelsen |