Dagbog fra fredag

Dagbog fra fredag

Imme 22/4 – 2011

Det er fredag. Vi har været på Kalvø med vores nye skib i en uge nu!

I takt med entusiasmen, energien og optimismen er træer og busker omkring os prunget ud. En bordgang er sat i, dog mangler nagler i bordet i forskibet. Det er så skønt at se at den aktivitet, et helt nyt skibsbygger team er ved at udvikle sig og de første meget vigtige erfaringer er gjort. Vi er alle ved at være trætte, men takket være vejret har denne uge været fantasktisk, og ingen her er i tvivl om at vores nye Imme er en realitet. Motivationen er i top og opbakningen “udefra” har været rar at mærke. Igen i dag har vi haft mange besøgende og vores flyers om skibet og foreningen er helt “udsolgt”. Der var dog 200 til start!  Det er blevet aften, stemmene sænkes, de mindste Immebørn er tørnet inde og de store brænder høvlspåner ved bålet, imens dagens billeder passerer på min nethinde.

Hanne

Comments are closed.