Det har været en glad og optimistisk dag, som virkelig har bragt os langt frem med projektet. Jan, Sisse, Elias, Nina, Sylvester, Isak og Theodor dukkede op i løbet af dagen, og der gik ikke mange minutter før de var i fuld sving med arbejdsopgaver. Masten er klar, men det blev besluttet, at den skal forstærkes med jernbeslag omkring faldhjulet i toppen. Michael påtog sig at løse opgaven i forbindelse med  St. Bededagssøsætninger.  Råen er ikke færdig endnu, men der arbejdes videre på sagen. Det samme gælder løftingerne både i for- og agterskib. Kompliceret arbejde, som virkelig ”trækker tænder ud”, men som bliver fuldført inden vi slutter.  Men dagens virkelige high-light var nu, da Ida og Karl fik færdiggjort forstærkning og forankring af kølsvinet og fik det installeret.  Virkelig flot arbejde.

Imme Sejr ligger så bare dér i det isblå tidlige forårslys og bliver hver dag bare smukkere og mere sejlklar. Hun bliver ikke færdig, fordi hun også er en drøm, og altså en af den slags drømme, som bare fortsætter og udvikler sig sammen med de folk som arbejder og sejler med hende.

Der er efterhånden mange forbipasserende,  gæster og interesserede som har udtrykt stor undren over, at et så stort  og vedvarende og varieret fællesskab kan finde sted og videreudvikle sig  ”i vores ” tid. Nogen har (som forklaringsmodel) kaldt det en ”tidslomme”. En slags fortidslevn fra 60erne  i  ”moderne tid”. Personligt tror jeg ikke, der var mere fællesskab i 60erne. Jeg tror et stort, vanskeligt,smukt og  udfordrende projekt vil kunne samle folk i fælles foretagsomhed til alle tider og i alle kulturer.

 

ON ON