Den bedste svar belønnes med en udvalgt flaske ale.
(deltagere skal være medlem)
6 thoughts on “Påsken, Tilmelding, Sovpladser, Bersærker!”
Etymologisk er mit gæt at det er et sammensat ord: Bar+særk – Særken var ens inderste tøjlag af stof. Så – det benævner fænomenet, hvor man slås uden rustning – i sit undertøj?
VIKINGETIDEN.!
Bersærkerne, der var navnet på specielt voldsomme vikinger klædt i bjørneskind (oldnordisk bar sark), fordi de mente at de havde bjørnens styrke og uovervindelighed.
Bjarne
Bersærker
Oprindeligt; oldnordisk BeiÞisiÞr (BeiÞi – tyndt stykke træ i krigsskib og SiÞr – en person som sidder).
Betegnelse for særligt aggresive krigere og plyndringsfolk, især udbredt i områder af det nuværende England, Irland og Skotland hvor skandinaver var bosat og kunne forklare disse skrækindjagende krigsmænds adfærd.
Disse BeiÞisiÞr udmærkede sig ved at sejle deres skibe op på strandene og springe i land opfyldt af blodlyst og kampiver. Dette skyldtes ikke mindst udformningen af ledingsskibene, specifikt de BeiÞir, som besætningen sad på.
Her er tale om et ganske smalt stykke egetræ, som endog havde en spids forhøjning på oversiden, hvilket naturligvis gjorde dem aldeles ulidelige at sidde på – heri ligger forklaringen på krigernes enorme iver efter at komme i land og i kamp.
Som et kuriosum kan det nævnes at ordet BeiÞi også er ophav til ord som det danske “bitte” i betydningen særligt lille, det genfindes også i det færøske “bæði” som kan oversættes som “både”.
En bersærker er altså en meget tidlig form for marineinfanteri, hvis kampiver opelskedes ved hjælp af voldsomt ubehagelige siddeforhold ombord på deres angrebsskibe.
Tsk tsk… I er alle sammen heeelt på vildspor. Begrebet opstod således: Engang sejlede nogle vikinger afsted på et skønt skiv i det Sydfynske Øhav. Men de havde været løbet tør for drikkevarer længe og besætningen var ved at blive svært knotne. Men da skuede skipper en ø ved navn Barsø og sagde med kløgt og overbevisning i stemmen: “En ø med det navn har selvfølgelig en bar”. Smilene bredte sig atter på vikingernes udtørrede læber. Med forventning i øjnene og tunger som sandpapir gik vikingerne i land, søgende efter denne bar. Men ak – ingen bar, ingen mjød! Så tog Tor ved vikingerne, som gik fuldstændig amok og hærgede hele øen i deres fortvivlede søgen, så der til sidst ikke var andet end en tør græsmark med nogle drøvtykkende køer på. Sidenhen sagde man om en viking i vanvids tilstand at: “han er da gået total ‘barsø'”. Med tiden er ordlyden ændret en anelse og udtales nu ‘bersærk’. Så ved I det…
6 thoughts on “Påsken, Tilmelding, Sovpladser, Bersærker!”
Etymologisk er mit gæt at det er et sammensat ord: Bar+særk – Særken var ens inderste tøjlag af stof. Så – det benævner fænomenet, hvor man slås uden rustning – i sit undertøj?
VIKINGETIDEN.!
Bersærkerne, der var navnet på specielt voldsomme vikinger klædt i bjørneskind (oldnordisk bar sark), fordi de mente at de havde bjørnens styrke og uovervindelighed.
Bjarne
Bersærker
Oprindeligt; oldnordisk BeiÞisiÞr (BeiÞi – tyndt stykke træ i krigsskib og SiÞr – en person som sidder).
Betegnelse for særligt aggresive krigere og plyndringsfolk, især udbredt i områder af det nuværende England, Irland og Skotland hvor skandinaver var bosat og kunne forklare disse skrækindjagende krigsmænds adfærd.
Disse BeiÞisiÞr udmærkede sig ved at sejle deres skibe op på strandene og springe i land opfyldt af blodlyst og kampiver. Dette skyldtes ikke mindst udformningen af ledingsskibene, specifikt de BeiÞir, som besætningen sad på.
Her er tale om et ganske smalt stykke egetræ, som endog havde en spids forhøjning på oversiden, hvilket naturligvis gjorde dem aldeles ulidelige at sidde på – heri ligger forklaringen på krigernes enorme iver efter at komme i land og i kamp.
Som et kuriosum kan det nævnes at ordet BeiÞi også er ophav til ord som det danske “bitte” i betydningen særligt lille, det genfindes også i det færøske “bæði” som kan oversættes som “både”.
En bersærker er altså en meget tidlig form for marineinfanteri, hvis kampiver opelskedes ved hjælp af voldsomt ubehagelige siddeforhold ombord på deres angrebsskibe.
Tsk tsk… I er alle sammen heeelt på vildspor. Begrebet opstod således: Engang sejlede nogle vikinger afsted på et skønt skiv i det Sydfynske Øhav. Men de havde været løbet tør for drikkevarer længe og besætningen var ved at blive svært knotne. Men da skuede skipper en ø ved navn Barsø og sagde med kløgt og overbevisning i stemmen: “En ø med det navn har selvfølgelig en bar”. Smilene bredte sig atter på vikingernes udtørrede læber. Med forventning i øjnene og tunger som sandpapir gik vikingerne i land, søgende efter denne bar. Men ak – ingen bar, ingen mjød! Så tog Tor ved vikingerne, som gik fuldstændig amok og hærgede hele øen i deres fortvivlede søgen, så der til sidst ikke var andet end en tør græsmark med nogle drøvtykkende køer på. Sidenhen sagde man om en viking i vanvids tilstand at: “han er da gået total ‘barsø'”. Med tiden er ordlyden ændret en anelse og udtales nu ‘bersærk’. Så ved I det…
Comments are closed.